Beboerdemokratiet både lever og leverer
Derfor vægter vi de uformelle møder højt i boligselskabet. Som forleden, da vores afdelingsformænd var inviteret forbi Lindholm Søpark til vores halvårlige formandsmøde.
Her mødes organisationsbestyrelse, formænd og repræsentanter fra administrationen til en snak om aktuelle emner.
Men næsten vigtigst af alt, så er der også plads til gode snakke ‘bordet rundt’, hvor vi deler erfaringer, oplevelser og ideer.
Forleden var det ikke mindst vores ambitiøse plan for at udvikle vores grønne områder, så de både tilgodeser behovet for mere biodiversitet samtidig med, at vi tager hensyn til beboernes ønsker, der blev vendt og drejet.
Vi har det seneste år arbejdet med emnet – internt og med inddragelse af eksterne rådgivere. Vi har også haft det på dagsordenen på de årlige afdelingsmøder. Derfor var det også en fornøjelse at høre, hvordan rigtig mange af vores afdelinger har grebet muligheden og er gået konstruktivt ind i arbejdet sammen med vores inspektører og drift.
Udviklingen af vores grønne områder er et godt eksempel på, hvordan vi får sat handling bag vores strategi. På bedste vis er alle involverede – beboere, bestyrelser, medarbejdere og eksterne rådgivere – blevet hørt. Og nu er der så lokale kræfter i afdelingsbestyrelserne, som – sammen med vores driftsfolk – sætter gang i konkrete forandringer.
En dejlig påmindelse om, at vi faktisk har et beboerdemokrati, der både lever og leverer.