---
title: "Direktøren gav en hånd med på byggepladsen"
description: "11-03-2026"
date: "2026-03-11"
created: "2026-03-11"
---

[Hjem](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/)

                    [Aktuelt](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/aktuelt)

                [Direktøren gav en hånd med på byggepladsen](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/aktuelt/direktoeren-gav-en-haand-med-paa-byggepladsen)

# Direktøren gav en hånd med på byggepladsen

Det var lidt som en cirkushest, der var tilbage i manegen, da vores direktør Jens Erik Grøn hoppede op på stilladset til murersjakket på vores to store renoveringsprojekter i Lindholm.

Solen skinnede, og nu hvor vinteren har sluppet sit tag, er murerne også vendt tilbage til byggepladserne. Johnny (som Jens Erik fangede inde på et badeværelse i afdeling 3) samt Mikkel og Andreas (på stilladset ved afdeling 10) er blot tre af de mange håndværkere som er i gang.

Det gav anledning til en god snak om godt håndværk og stoltheden ved at være med til at give 765 Lindholm-boliger et markant løft. Hvad de færreste nok ved, så er Jens Erik oprindelig uddannet murer, og håndelaget fejler tilsyneladende ikke noget. De tre murersvende var i hvert fald klar på udfordringen og overlod murerskeen til direktøren.

Renoveringsprojekterne i Lindholm er begge støttet af Landsbyggefonden. Det samlede budget er 400 mio. kr.

![](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/i/MOLIRIMEDIA/7dd91d11-203c-4754-a2fd-08de7e893629?width=800)

![](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/i/MOLIRIMEDIA/600baa0d-8f0b-49de-a2fc-08de7e893629?width=800)

![](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/i/MOLIRIMEDIA/3c9d413b-dfbf-4854-a2fb-08de7e893629?width=800)

![](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/i/MOLIRIMEDIA/397be4dd-eb5f-4b14-a2f8-08de7e893629?width=800)

![](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/i/MOLIRIMEDIA/4118f698-a797-46a7-a2f9-08de7e893629?width=800)

![](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/i/MOLIRIMEDIA/7b78f6f9-65cf-4f69-a2fa-08de7e893629?width=800)

Læs mere om vores byggeprojekter

                            [Projekter](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/MOLIRIPAGE/051146de-6327-4fc1-b0a1-aa929e54e726)
