Skip til hoved indholdet MinSide MinSide

Bygge/Rejse gilde på Bøgevej i Hals

Almene boliger på Bøgevej i Hals renoveres. Den 6. marts blev der holdt rejsegilde på Bøgevej i Hals.

Det almennyttige boligbyggeri på Bøgevej i Hals får for tiden et helt nyt udtryk. Vi har igangsat en omfattende renovering og fredag den 6. marts var der inviteret til rejsegilde på projektet til i alt 7 millioner kroner. Det foregik på traditionel manér med røde pølser til de fremmødte. Sidstnævnte var der mange af, og i sin tale kunne direktøren hos Sundby-Hvorup Boligselskab, Jens Erik Grøn blandt andet slå fast, at renoveringen er tiltrængt.

I starten var det meningen, at kun taget skulle skiftes, men efter en besigtigelse fik vi også udskiftning af svalegange, altaner, facade og entrédøre med i projektet, lød det fra Jens Erik Grøn. Han henviser til, at renoveringen er støttet af Landsbyggefonden, hviket bidrager til, at der ikke følger huslejestigning med i kølevandet. Jens Erik Grøn hæftede sig også ved, at det nye paptag kommer til at stå flot til de klassiske hvide sten, der stammer tilbage fra opførelsen sidst i 1960'erne. Direktøren takkede ligeledes håndværkere, leverandører og byggerådgivere for veludført arbejde. Endvidere var der ros til beboerne for tålmodighed gennem byggefasen.

Læs hele avisartikelen fra Hals avis

Klik her
Tilmeld nyhedsbrev

Sundby-Hvorup Boligselskab

Lindholm Søpark 4,
9400 Nørresundby

Tlf.: 98 17 30 66 / E-mail: info@sundbyhvorup.dk
CVR nr. 18788136

Genveje