Nyt Plejehjem i Gandrup
Fredag markerede en vigtig milepæl, da totalentreprenør Arne Andersen, Vrå, officielt overleverede det nye plejehjem i Gandrup til Sundby-Hvorup Boligselskab og Aalborg Kommune.
Byggeriet er hermed afsluttet, og nøglerne blev overdraget til formand Hans Bøyen Christensen og direktør Jens Erik Grøn fra Sundby-Hvorup Boligselskab samt Mette Jensen og Morten Svenningsen fra Aalborg Kommune.
I den kommende periode vil boligerne blive indrettet og gjort klar til de første beboere, som forventes at flytte ind den 1. april.
Plejehjemmet er designet med fokus på at skabe trygge rammer, funktionalitet og gode hverdage for både beboere og medarbejdere. Vi ser frem til at opleve huset fyldt med liv og aktivitet.