---
title: "Tilfredsheden er høj, når folk flytter ind"
description: "23-10-2026"
date: "2026-10-23"
created: "2026-10-23"
---

[Hjem](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/)

                    [Aktuelt](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/aktuelt)

                [Tilfredsheden er høj, når folk flytter ind](https://www.sundby-hvorupboligselskab.dk/aktuelt/tilfredsheden-er-hoej-naar-folk-flytter-ind)

# Tilfredsheden er høj, når folk flytter ind

Hen over sommeren er vi begyndt at spørge vores nye beboere om deres første møde med deres bolig og boligselskabet.

Og vi kan alle sammen glæde os over, at der generelt er høj tilfredshed med boligen, serviceniveau og det materiale, vi udleverer ved indflytning (9 ud af 10 er tilfredse eller meget tilfredse).

Undersøgelsen giver os også nogle interessante indsigter, i hvorfor folk har valgt Sundby-Hvorup, og hvad vi kan gøre bedre. Både ved indflytning, og for at gøre endnu flere opmærksomme på vores gode boligområder.

‘Nærhed til venner og familie’ og ‘Geografisk placering’ bliver nævnt som de primære årsager til at vælge boligen. 4 ud af 10 nye beboere kendte til Sundby-Hvorup Boligselskab inden, de flyttede ind, og tilsvarende 4 ud af 10 nævner Bo i Nord som deres vej til den nye bolig.

Hver gang der flytter 10 nye familier/beboere ind i en af vores boliger, kommer 3 fra en ejerbolig, 2 fra et andet boligselskab og 2 fra en privat lejebolig.

Mange svarer ikke alene på den håndfuld spørgsmål, som vi stiller, men bruger også tid på at uddybe deres svar. Det er vi meget glade for. For det giver os mulighed for at gøre noget ved de ting – både positive og negative, som vores nye beboere har oplevet i forbindelse med deres indflytning.
