Vi skal passe på hinanden
I en tid, hvor mange er bekymrede for fremtiden, sørger vi for, at vi i boligselskabet
har beredskabsplaner, så vores medarbejdere ved, hvad de skal gøre, hvis der sker noget uforudset.
Men vi kan som boligselskab ikke løse opgaven alene. Hver enkelt beboer skal også være med til at passe på sig selv, sin familie og sine naboer.
Derfor har vi lavet et enkelt ’action card’, som vi har omdelt til alle beboere i Sundby-Hvorup Boligselskab, med gode råd i tilfælde af en ulykke eller uforudset hændelse i og omkring boligen.
Det var vores driftsfolk, som i påsken var rundt med de gode råd. Godt halvdelen af vores beboere fik også en røgalarm, som nu kan bidrage til ekstra tryghed og sikkerhed i alle boliger.
Dermed har alle vores boliger nu en alarm, der advarer i tilfælde af røg/brand.