Vigtig information ved fraflytning

  • Du har pligt til at fremvise din bolig til tilbudte ansøgere.

  • Du skal betale leje for 14 dages istandsættelsesperiode efter fraflytningsdatoen. Dette gælder dog ikke Abildgårdsvej, Uttrupvej og Gammel Kongevej som har b-ordning.

  • Ved evt. manglende udlejning af boligen har du pligt til at betale husleje til lovlig opsigelsesfrist i henhold til lejekontraktens bestemmelser maximalt dog 3 måneder til den 1. i en måned.


Når du fraflytter din bolig skal den været ryddet og rengjort i alle rum, og de ting, der hører til boligen, skal naturligvis blive. Det gælder eksempelvis fastmonterede dele som lamper og spejl i badeværelset. Det gælder også køleskab, komfur og emhætte, som hører til boligen.


Maling af din bolig (kun a-ordning)

  • Vægge og lofter skal males ved fraflytning.

  • Din afdeling begynder at spare op til normalistandsættelse af din bolig 12 måneder efter din indflytning. (For yderligere information kontakt boligselskabet)

  • Du har selv mulighed for at male din lejlighed. Dette skal udføres håndværksmæssigt korrekt imodsat fald vil boligselskabet sætte håndværkere på.
    Bemærk at:
    Vægge skal males i råhvid glans 5-7
    Lofter skal males i hvid glans 3.

Flytteafregning

Vi bestræber os på, at udsende flytteafregningen 4 uger efter din frigørelsesdatoen. Evt. tilgodehavende udbetales til din NEMkonto eller oplyste bankkonto, medmindre der er gjort udlæg i dit indskud eller du har et indskudslån til Aalborg Kommune.

Udgiften til normalistandsættelse samt evt. misligholdelse medtages i flytteafregningen sammen med øvrige udgifter, såsom manglende husleje, vaskeriopgørelse, vand- og varmeopgørelse m.m.

 

Opsigelse af ungdomsboliger

Ønsker du at opsige din ungdomsbolig, skal dette ske til AKU-Aalborg.