Skip til hoved indholdet

Beboerdemokratiet lever

Beboerdemokratiet lever

Tilføjet 27.04.2015

Vi tager beboerdemokratiet alvorligt. Det vil sige, at de lokale, beboervalgte afdelingsbestyrelser er medbestemmende og har reel indflydelse på driften af den enkelte boligafdeling. Afdelingsbestyrelserne disponerer også selv over den del af huslejeindtægten, der er afsat til fælles aktiviteter.

For at hjælpe de aktive beboere, tilbyder vi kurser, studieture og fælles udviklingsdage, hvor mange forskellige emner bliver vendt, i godt selskab og i højt humør.

I 2014 gik afdelingsbestyrelsernes fælles inspirationstur til Aarhus, hvor vi fik lejlighed til at se spændende nybyggerier og interessante renoveringsprojekter. Det er den slags arrangementer, der også er med til at klæde beboerdemokraterne på til at træffe nogle gode beslutninger sammen med boligselskabets administration og tekniske rådgivere.

Organisationsbestyrelsen har ansvaret for boligselskabets drift og mødes cirka én gang om måneden.