Endelig! Første spadestik på helhedsplanen
Læs om 1. spadestik på renovering
Det blev 2 gange JA!
Helhedsplanerne i afd. 3 og afd. 82 blev vedtaget
Tilføjet 27.03.2024
Der var i denne uge hele to besluttende afdelingsmøder, hvor der skulle stemmes om helhedsplanerne i afdeling 3 og afdeling 82, og heldigvis blev begge helhedsplaner vedtaget med stort flertal.
Afdelingsbestyrelserne og Sundby-Hvorup Boligselskabs ledelse var meget tilfredse med det store fremmøde og den store spørgelyst - og den gode stemning på møderne.
Du kan se referater fra møderne fredag efter påske, hvor de bliver lagt på projekternes hjemmeside under "Dokumenter".
Helhedsplan i afd. 3 til afstemning
Tilføjet 19.03.2024
Efter de fire orienteringsmøder for de berørte beboere i afd. 3, som vi holdt i februar, er det nu blevet tid til at stemme om den reviderede helhedsplan for afdelingen.
Sundby-Hvorup Boligselskab indkalder derfor alle beboere i afd. 3 til besluttende afdelingsmøde om den reviderede helhedsplan.
Tirsdag den 26. marts 2024 kl. 19.00 i festlokalet på Bakkevej 11
Det er på dette møde, der skal stemmes om den reviderede plan, så derfor opfordrer vi alle til at deltage.
Vær opmærksom på at tilmelding er påkrævet. Du finder tilmeldings oplysninger i indkaldelsen herunder.
Velbesøgte orienteringsmøder om revideret helhedsplan
Tilføjet 06.03.2024
Boligselskabet afholdt i slutningen af februar fire orienteringsmøder for de berørte beboere i de "gamle" afdelinger 2, 3, 9 og 11, hvor der blev gået lidt mere i dybden med, hvad helhedsplanen betyder for det enkelte boligafsnit efter nedjusteringen.
Mange var mødt op til møderne, og der blev som sædvanligt stillet mange gode og relevante spørgsmål.
Du kan se referater og slides fra møderne under "Øvrige dokumenter".
Stort fremmøde til orienteringsmødet den 18. dec. 2023
Tilføjet 19.12.2023
Mere end 90 beboere var mødt op til orienteringsmødet om vores helhedsplan mandag aften. Og trods mødets kedelige agenda: Nemlig at budgettet ikke hænger sammen, så var tonen god og konstruktiv.
På mødet blev ideer til justering af helhedsplanen præsenteret, og fra de fremmødte var der flere ideer, som nu samlet skal præsenteres for Landsbyggefonden.
Læs mere om mødet i dette nyhedsbrev
Status efter licitation
Tilføjet 14.11.2023
Vi har netop modtaget de forskellige tilbud fra entreprenørerne, der var inviteret til at byde på renoveringsprojektet i afd. 3, og de viste sig desværre at være en del højere, end vi havde håbet og forventet.
Derfor er vi nødt til at gennemgå tilbuddene nøje i samarbejde med vores rådgivere, og vurdere om projektet kan tilpasses, så vi kan holde det budget, som I stemte ja til i 2021.
I nyhedsbrevet som findes herunder, beskriver vi de muligheder vi har, og man kan også se en opdateret foreløbig tidsplan.
Nyhedsbrevet vil ligeledes blive omdelt i løbet af uge 46.
Projektet er sendt i prækvalifikation
Tilføjet 17.08.2023
Kort før sommerferien udsendte totalrådgiver Norconsult udbudsprojekt på renoveringen i afd. 3 i prækvalifikation.
Udbuddet omhandler omfattende renovering af eksisterende etagebyggeri hvor over 500 boliger renoveres, heraf ombygges 46 boliger til tilgængelighed.
Arbejdet omfatter udearealer, nye fundamenter, nye facademur, udskiftning af vinduer og døre samt partiel tagudskiftning. Tilgængelighedsboliger totalrenoveres indvendig, øvrige boliger renoveres partielt.
Projektet sendes ud i storentrepriser.
Det er muligt at deltage i prækvalifikationen frem til d. 5. september 2023.
Bud eller ansøgninger om deltagelse skal sendes elektronisk via: https://norconsult.ajoursystem.net/tender
Orienteringsmøder vedr. helhedsplan i afd. 3
Tilføjet 14.10.2022
Boligselskabet har i samarbejde med Nordconsult, der er rågiver på helhedsplanen, afholdt 5 orienteringsmøder for beboerne i de enkelte bygningsafsnit i afd. 3.
Her blev projektet gennemgået målrettet for de enkelte bygninger, udearealerne blev beskrevet, forventet tidsplan blev gennemgået, og der blev talt om genhusning i forbindelse med renoveringen. Sluttelig blev planen for opgradering af vaskerierne i afdelingen gennemgået.
Møderne blev afholdt i en god stemning, hvor der blev stillet nogle gode og relevante spørgsmål til projektet.
Referater fra møderne kan findes under "Øvrige dokumenter" herunder.
Det blev et ja! Helhedsplan godkendt i afd. 3
Tilføjet 19.08.2021
Tirsdag aften blev helhedsplanen i afd. 3 godkendt af beboerne, så vi nu kan sætte gang i renoveringer for 268 mio. kr.
Projektet, der har været i planlægningsfasen siden 2015, skal nu færdigprojekteres, og selve renoveringen forventes at starte om et år og være afsluttet i løbet af 2025.
Her kan du se pressemeddelelse med udtalelse fra formand, næstformand og direktør og annonce
med beskrivelse af projektet.
(Tilføjet 29.06.2021)
Tirsdag den 22. juni var der inviteret til endnu et orienteringsmøde på Gl. Lindholm Skole vedr. helhedsplanen i afdeling 3.
Mødet var igen velbesøgt med ca. 40 fremmødte beboere, og bar præg af at de fleste beboere efterhånden har fået et godt indtryk at hvordan planerne ser ud.
Der blev som altid stillet mange gode spørgsmål til projektet.
Du kan se et fyldigt referat og en projektbeskrivelse under afdelingens dokumenter.
(Tilføjet 30.10.2020)
Boligselskabet havde den 22/10 inviteret til orienterende beboermøde på Gl. Lindholm Skole vedr. helhedsplanen i afdeling 3.
Mødet var velbesøgt med 42 fremmødte beboere, og der blev vist stor interesse og stillet mange gode spørgsmål til projektet.
Du kan se et fyldigt referat og en projektbeskrivelse under afdelingens dokumenter.
Dokumenter og nyhedsbreve
Nummer 21 - 2024: NU KOMMER VI IGANG
Nummer 20 - 2024: STORT JA TIL HELHEDSPLANEN
Nummer 19 - 2024: INDKALDELSE OG DAGSORDEN TIL BESLUTTENDE MØDE 26/6 2024
Nummer 19 - 2024: TILPASSET PLAN SKAL GODKENDES
Nummer 18 - 2024: INVITATION TIL KOMMENDE ORIENTERINGSMØDER
Nummer 17 - 2023: ORIENTERINGSMØDE – REPORTAGE
Nummer 16 - 2023: ORIENTERINGSMØDE - DAGSORDEN
Nummer 15 - 2023: STATUS EFTER LICITATION
Nummer 14 - 2023: NYT OM RENOVERINGSPROJEKTET
Nummer 13 - 2023: VI UDSÆTTER LICITATIONEN
Nummer 12 – 2022: HELHEDSPLANEN- FORUNDERSØGELSER UDE OG INDE
Nummer 11 – 2021: HELHEDSPLANEN - PLANEN ER KLAR
Nummer 10 – 2021: HELHEDSPLANEN opdateret (Beslutningsgrundlag)
Nummer 9 – 2020: HELHEDSPLANEN, INKL. NY HUSLEJE
Nummer 8 – 2020: INVITATION: BEBOERMØDE 22. OKTOBER
Nummer 7 – 2020: VI KAN SNART PRÆSENTERE EN KONKRET PLAN
Nummer 6 – 2019: VI VENTER FORTSAT – MEN SKUBBER OGSÅ PÅ
Nummer 5 – 2018: VI ARBEJDER VIDERE MED HELHEDSPLANEN
Nummer 4 – 2017: EN NY PLAN ER KLAR
Nummer 3 – 2016: NYT OM RENOVERINGEN
26.03.2024 Referat fra besluttende afdelingsmøde
29.02.2024 Referat fra orienteringsmøde i gl. afd. 11
29.02.2024 Slides fra møde i gl. afd. 11
27.02.2024 Referat fra orienteringsmøde i gl. afd. 3
27.02.2024 Slides fra møde i gl. afd. 3
26.02.2024 Referat fra orienteringsmøde i gl. afd. 2
26.02.2024 Slides fra møde i gl. afd. 2
26.02.2024 Referat fra orienteringsmøde i gl. afd. 9
26.02.2024 Slides fra møde gl. afd. 9
18.12.2023 Slides fra orienteringsmøde 18. dec.
13.10.2022 Referat fra beboermøde (gl. afd. 3)
13.10.2022 Beboerpræsentation Gl. afd. 3 del 2
12.10.2022 Referat fra beboermøde (gl. afd. 3)
12.10.2022 Beboerpræsentation Gl. afd. 3 del 1
29.09.2022 Referat fra beboermøde (gl. afd. 11)
29.09.2022 Beboerpræsentation Gl. afd. 11
26.09.2022 Referat fra beboermøde (gl. afd. 9)
26.09.2022 Beboerpræsentation Gl. afd. 9
19.09.2022 Referat fra beboermøde (gl. afd. 2)
19.09.2022 Beboerpræsentation Gl. afd. 2
19.09.2022 Lejlighedsplaner (gl. afd. 2)
17.08.2021 Referat fra besluttende møde vedr. helhedsplanen
Bor du i afdeling 3 – så log ind på MinSide
På MinSide kan du følge med i aktuelle projekter og begivenheder fra din afdeling, og du får notifikationer, når der er nyt.