Skip til hoved indholdet

Status på projektet

 

Byggeriet er over jorden

(Tilføjet 08.08.2022)

Ved nybyggeriet på Moltkes Alle i Dronninglund, er entreprenøren nu nået over jorden, der er lavet sokkel og støbt bund i husene. 

Vi ser frem til, at boligerne begynder at tage form i løbet af sensommeren.

Så er vi i gang

(Tilføjet 08.04.2022)

Nu er vi kommet i gang med nybyggeriet på Moltkes Alle i Dronninglund, hvor entreprenøren er startet på udgravning af en sandpude, som forventes at være færdig allerede før påske.

1. spadestik på Moltkes Allé i Dronninglund

(Tilføjet 17.11.2021)

Den 3/11 inviterede Brønderslev kommune og Sundby-Hvorup Boligselskab til 1. spadestik på udstykningen som kommer til at bestå af 17 nye almene familieboliger samt 5 parcelhusgrunde på Moltkes Allé i Dronninglund.

 

Efter en kort velkomst af boligselskabets direktør Jens Erik Grøn fik de mange fremmødte taler af borgmester Michael Klitgaard, Teknik- og Miljøudvalgsformand Peter Stecher, samt formand for organisationsbestyrelsen i Sundby-Hvorup Boligselskab Hans Bøyen Christensen, som også alle tre stod for de første spadestik.

 

Traditionen tro inviterede kommunen og boligselskabet efterfølgende på kaffe og kage.

 

Læs om hele arrangementet på side 10 i Ugeavisen Dronninglund/Hals

Er du på boligjagt?

Vi opfører boliger i både Aalborg og Nørresundby samt Østvendsyssel. Vil du høre mere om vores nybyggerier, så kontakt os.