Gå til forsiden

    

Sundby-Hvorup Boligselskab blev stiftet på et møde på Lindholm kro den 13. oktober 1943, med det formål at opføre socialt boligbyggeri.

Boligselskabets første afdeling - afdeling 1. bestående af 2 blokke med hver 10 lejligheder, stod klar til indflytning den 30. august 1945. Efterfølgende har vi udviklet os til at være Aalborgs næststørste boligorganisation med p.t. 30 afdelinger incl. erhvervs- og institutionslejemål. Desuden har vi indgået administrationsaftaler med Hals Boligforening og Aalborg Kommune.

Vores hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet byggeri. Desuden lægger vi stor vægt på beboerdemokrati, så alle beboerne har en reel medindflydelse på boligorganisationen og den enkelte afdeling.

Hver afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger i boligorganisationen, og skal på det årlige beboermøde godkende budgettet.

Administrationen er delt op i 3 funktionsområder:

Forvaltning:

  • Udlejning
  • Kommunikation
  • Beboerklager
  • Postgang o. l.
  • Politiske opgaver

Teknisk afdeling:

  • Drifts- og vedligeholdelsesarbejder
  • Nybyggeri- og renoveringsarbejder
  • Ledelse og tilsyn med ejendomsfunktionærer

Økonomiafdeling:

  • Økonomiske forhold vedr. selskabets drift – herunder udarbejdelse af regnskab og budget
  • Ledelse og tilsyn med HK-personale
  • Edb-ansvarlig

Sundby-Hvorup Boligselskabs øverste myndighed er repræsentantskabet, som vælger organisationsbestyrelsesmedlemmerne.

 
Hans Bøyen Christensen
Formand

Træffes hver torsdag kl. 16.00