Skip til hoved indholdet

Beboerinformation vedr. affaldssortering

Beboerinformation vedr. affaldssortering

Tilføjet 03.11.2016

I forbindelse med de nye krav til sortering af affald, direktiv fra Aalborg Renovation, vil der i alle afdelinger blive etableret eller afleveret containere til plast-og metalaffald.

Hus/rækkehus

Her vil Aalborg Renovation aflevere en ny container til plast-og metalaffald. De berørte beboere modtager brev fra Aalborg Renovation.

Etagebygning
Her vil der blive nedgravet nye undergrundscontainere(molokker) eller blive opsat containere eller kuber til plast-og metalaffald.

Boligselskaberne kan hos Aalborg Renovation ansøge om midler til etablering af molokker til plast-og metalaffald og vi vil selvfølgelig ansøge for alle relevante områder. Midlerne bliver først frigivet 2017, så derfor kender vi ikke det præcise antal, som boligselskabet evt. vil blive tildelt.

Ordningen træder i kraft i november 2016. De nye molokker, containere og kuber må bruges, når de er færdigmonteret/leveret.

Der henvises også til info på www.retænk.dk. Da al sortering starter ved kilden, skal hver enkelt beboer sørge for eget individuel system til at sortere iht. de nye regler (som med pap/papir og flasker).

Er der plads i vaskeskabet, kan det f.eks. være en spand med låg, men der findes også andre muligheder, evt. en løsning der kan ses på www.valbeing.dk eller www.ikea.dk. Er der spørgsmål i de enkelte afdelinger, bedes I kontakte jeres ejendomsmester/funktionær.

Aalborg Renovation vil omdele foldere med nærmere information omkring de nye sorteringskrav.