Skip til hoved indholdet

Covid 19 og Sundby-Hvorup Boligselskab

Covid 19 og Sundby-Hvorup Boligselskab

Tilføjet 09.11.2020

I Sundby-Hvorup Boligselskab gør vi alt, hvad vi kan, for at skabe trygge rammer for både lejere og medarbejdere.

Vi følger situationen med coronavirus tæt, og vi retter os efter myndighedernes retningslinjer.
Derfor har vi på grund af den særlige situation med nedlukning i flere nordjyske kommuner, valgt at hjemsende de medarbejdere, som bor i de berørte kommuner indtil den 3. december, hvor kommunegrænserne åbnes igen. Der er oprettet hjemmekontor der hvor dette har været muligt.

Det betyder desværre, at der i perioden kan være lidt længere responstid på reparationer og vedligeholdelse i afdelingerne og det er ikke sikkert, du bliver betjent af den ejendomsfunktionær, du er vandt til i dit område. Vi har rykket rundt på medarbejderne, så de kommer til at arbejde i den kommune, hvor de bor.

Ekspeditionen i Lindholm Søpark 4 er stadig åben, blot man husker at bære mundbind.

Selvom det i nogle tilfælde er nye ansigter som tager imod beboerne, så kan man stadig være helt sikker på, at alle medarbejdere, som altid er klar til at yde den bedste service for vores lejere.