Skip til hoved indholdet

Kickoff - Det Rullende Kulturakademi i Løvvangen

Kickoff - Det Rullende Kulturakademi i Løvvangen

Tilføjet 11.08.2020

Det Rullende Kulturakademi er kommet til Løvvangen!

Mandag d. 10.august ankom til Det Rullende Kulturakademi til Løvvangen. Med ladcykler fyldt med discokugle, guldvimpler, blomster og balloner var der lagt op til en festlig start på projektet i det dejlige sommervejr.

Omkring 60 mennesker på tværs af generationer mødte op for at tage imod akademiet. Alle deltagere fik mulighed for at prøve kræfter med hiphop med Maya, rap med Lasse Lyd og street art/graffiti med Jonny Hefty. ”Det blev en fantastisk eftermiddag, hvor beboere og andre interesserede mødtes omkring kulturen. Det er de korte deadlines tid, så vi er meget glade for, at det er lykkedes at få projektet i gang med så flot tilslutning.”, udtaler Nanna Lundsby Hald, fritidscoach i Kvarterets Hus. 

Fra torsdag d. 20. august og de efterfølgende fem torsdage kl. 16.00-17.30 kan alle interesserede – særligt børn/unge ml. 6-17 år- møde bl.a. de tre artister til åbne workshops forskellige steder i Løvvangen. Torsdag d. 24. september kl. 18.00 afsluttes Det Rullende Kulturakademi med en forestilling på scenen v. Kvarterets Hus, Vangen 83C, Nørresundby. Alle er velkomne!

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Aalborg Operafestival, Musikkens Hus, Sundby-Hvorup Boligselskab (Kvarterets Hus) og Aalborg Kommune.